Danmarks højeste stigstreng leverer vand 60 meter op
Et af Amager Strandparks vartegn, Øresundstårnet, rager 60m direkte op. Arkitektgruppen opførte de 21 etager i de smukke omgivelser ved vandet i 2013, og alle 97 lejligheder har en unik udsigt over Øresund mod øst og Københavns tage mod vest.
Det er ikke nemt at få vand helt op til øverste etage, og slet ikke i et nybyggeri, hvor der ikke er prioriteret plads i rørskakte. Den plads, der er i de nye bygninger bruges til beboelse.
Det giver udfordringer, når der skal føres rør til vand, varme og diverse øvrige tiltag. Men der skal vand i hanerne og varme i radiatorerne, så VVS’erne begynder straks at strukturere indsatsen.
60 meter kræver det rette tryk
At få vand i cirkulation 60 meter lodret op kræver en del snilde. I teknikrummet i Øresundstårnet, står en tilfreds VVS’er og smiler til sine varmtvandsbeholdere og klapper sin rørføring.
”Vi kan jo ikke bare have 8 bar tryk på hele vejen nede fra kælderen og op igennem bygningen, så eksploderer vandhanerne jo i stueetagen,” griner Tonny Mølgaard fra Dan VVS, da han forklarer om, hvordan de har løst opgaven med Danmarks højeste stigstreng med Smartloop Inliner.
Det er ikke blot et spørgsmål om mere tryk, det er også et spørgsmål om at strukturere det hele rigtigt, bruge de rette materialer og så holde tungen lige i munden.
”Vi har bygget vandfordelingen op om to pumper i to uafhængige systemer, hvor den ene klarer etagerne fra 0-10 med et tryk på 6 bar, og det andet klarer etagerne fra 11-21 med et tryk på 8 bar. På den måde kan vi styre etagerne separat og sørge for det rette tryk hele vejen op,” siger Tonny Mølgaard om løsningen i Øresundstårnet.
Viega sørger for vand helt til tops
Dan VVS var hyret til at løse vandføringen i Øresundstårnet, og de stod netop med udfordringen med de mange højdemeter. For at få vand ud til alle haner og varme i alle radiatorer, måtte den seneste teknologi tages i brug.
”Vi kiggede til Antwerpen, hvor bygningen ’London Tower’ havde haft samme udfordring. Der havde de brugt Viegas smartloop Inliner-system og nået op på lignende antal højdemeter. Derfor valgte vi også denne løsning,” siger Tonny Mølgaard.
Smartloop Inliner-løsningen er opfundet af Viega, og teknologien reducerer varmetabet i rørene op til 30 procent samtidig med, at den er pladseffektiv. Begge disse egenskaber kommer af den grundlæggende konstruktion, som fører slange til returvand inden i røret til frem-vandet. På den måde bliver der kun ført ét rør både op og ned, og det medfører én isolering og én rørføring.
Økonomisk og pladseffektiv løsning på Danmarks højeste stigstreng.