Gødstrup Sygehus

Drikkevands- varme- og køleinstallationer til Gødstrup Sygehus

Rent vand kræver tæt samarbejde fra start til slut

Max Andersen er projektchef i Bravida Danmark, og når hans folk installerer 125 km rør til drikkevand, varme og køling på et nyt, 145.000 m stort Regionshospital i Gødstrup, er der én ting, der ligger fast: Der er nultolerance over for fejl, der kan lede til forurenet vand. Derfor har Max Andersen sat stor pris på samarbejdet med Viega, der har leveret en totalløsning på rør til byggeprojektet.  

”I mine 35 år i branchen har jeg aldrig før oplevet en rørleverandør, der har bidraget med så meget ekspertise som Viega. Det startede med, at de underviste alle vores montører i den korrekte brug af deres produkter og maskiner, og siden har der været meget tæt samspil mellem os”, siger han.

Distriktschefen fra Viega og har været Max Andersens daglige kontakt på byggeprojektet. For ham er det en selvfølge at være tæt på sine kunder fra start til slut.

”Det er en central del af Viegas filosofi, at vi ikke kun leverer rør og fittings, men også den know-how der skal til, for at vores løsninger yder det optimale. Derfor er vi helst med hele vejen fra projekteringen, til transporten af produkterne, til monteringen, og til sidst idriftsættelsen og vedligeholdelsen. Vores erfaring er ganske enkelt, at det er den mest langsigtede strategi, når vi skal garantere driftssikre systemer, der holder i mange, mange år”.

En af de egenskaber, kunderne sætter særlig stor pris på ved Viegas produkter, er den såkaldte SC-Contur, som betyder, at rørsystemet er garanteret utæt, indtil det bliver presset sammen. På den måde, kan montørerne tjekke og dobbelttjekke, at alle samlinger er presset, inden der bliver lagt isolering om rørene og sat vand på systemet.

”Viegas system er genialt, for med mere end 10.000 fittings i et projekt, er der mange potentielle fejlkilder”, siger Max Andersen. ”Det er tydeligt, at der her er en leverandør, der sætter handling bag salgsargumenterne og har kræfter til at gøre et stort stykke arbejde ude hos kunden”.

Objekt Gødstrup Sygehus
By Gødstrup, Denmark
År 2019
Objekttype Nybyggeri
Areal 145000 m2
Anvendelsesområde Hospitaler
Installation Bravida
Tilbage