At rustfrit stål kan ruste kommer bag på de fleste, men lige nu ser den danske vvs-branche et stigende antal sager, hvor rustfri stålrør i drikkevandsinstallationer gør netop det – ruster. Det går ud over drikkevandskvaliteten og koster både skatteborgerne, vvs-installatører og bygningsejere rigtig mange penge, men ifølge både eksperter og branchefolk ligger løsningen ligefor.
Rent drikkevand er afgørende for vores sundhed, men selv om de færreste har lyst til at tænke på det, er synderen ofte de bakterier, der naturligt findes i vores drikkevand og rørinstallationer. Og særligt i samlingen mellem rør og fittings kan de såkaldte sulfatreducerende anaerobe bakterier være med til at øge hastigheden af korrosionen, selv i rustfri stålrør.
”Der er altid mikrobiel vækst i en brugsvandsinstallation,” slår Asbjørn Andersen fast. Han er specialist i korrosion hos den teknologiske rådgivningsvirksomhed FORCE Technology og fortsætter:
”Når vi ser korrosion på rustfri stålrør i vandinstallationer, forekommer det primært som spaltekorrosion i spalten mellem rør og presfittings. Selv om det ikke er mikrobiel vækst, der giver korrosion, så er der meget, der tyder på, at vækst af mikroorganismerne spiller en rolle for, om korrosion i spalterne stopper af sig selv, eller om det ender med en utæthed. Idriftsætning og vandforbrug i installationen har stor betydning for risikoen.”
Og korrosion er et problem. Korrosionsforebyggelse og -reparation koster hvert år det danske samfund flere milliarder kroner[1], og hvis en bygnings drikkevandskvalitet bliver kompromitteret som følge af korrosion, placeres ansvaret hos enten bygningsejeren eller vvs-installatøren. Det kan blive rigtig dyrt, for selv eksperter kan have svært ved at vurdere, hvor i processen problemet er opstået, og så dækker forsikringen ikke.
Et dansk fænomen
Mikrobiel spaltekorrosion af rustfri stålrør er ifølge teknisk manager hos vvs-producenten Viega, Tommy Høgfeldt, et stigende problem herhjemme:
”I Danmark er vores grundvand så rent, at det kun renses ved hjælp af iltning, før det bliver til drikkevand. Men i grundvandet findes der ofte nogle mikroorganismer, der kan have en skadelig effekt på vores rørinstallationer. I andre lande anvender man ofte overfladevand fra søer, hvor risikoen for organisk vækst er større. Derfor tilsætter de klor i vandet af hygiejniske årsager, hvilket samtidig bidrager til, at der ikke forekommer skadelige vækst i installationerne.”
Og netop fordi det danske drikkevand ikke indeholder desinfektionsmidler, der kan forebygge vækst af mikroorganismer, er det ifølge Tommy Høgfeldt vigtigt at begrænse muligheden for eftervækst af mikroorganismer i rørinstallationen, der i sidste ende kan få installationen til at ruste og skabe et miljø, hvor farlige bakterier som legionella kan sætte sig fast.
Her undervurderer mange alt for ofte betydningen af drikkevandsinstallationens opbygning og ikke mindst valget af materialer og deres sammensætning.
Rødgods gør forskellen
Ifølge Leon Buhl, ingeniør og seniorkonsulent hos Teknologisk Institut, kan en løsning være at benytte fittings i rødgods i kombination med rør i rustfrit stål:
”På engelsk kaldes rødgods ’gunmetal’, og det skyldes, at rødgods i gamle dage var det, man støbte kanoner af. Når man i dag hæver sunkne skibe op fra havbunden, kan kanonerne stadig bruges. Det siger lidt om rødgods’ bestandighed,” siger Leon Buhl og fortsætter:
”I dag anses rødgods for at være rustfri i almindelige drikkevandsinstallationer, og derfor anbefales det også normalt at anvende rødgodsfittings omkring spalterne, hvor de mest almindelige typer af korrosion netop forekommer.”
Rødgods er også nævnt i SBi-anvisning 227 fra 2009, der udgives af Statens Byggeforskningsinstitut og handler om forebyggelse af korrosion i vvs-installationer. Her står blandt andet, at dannelsen af mikrofilm, dvs. belægninger på de indvendige røroverflader, øger korrosionspotentialet af vandet, og at det kan medvirke til spaltekorrosion af rustfrit stål – men at presfittings af rødgods giver øget bestandighed mod spaltekorrosion i rør af rustfrit stål.
Et almindeligt problem
Hos vvs-producenten Viega kender de alt til problematikken. Viega producerer en lang række produkter og løsninger til vvs-installationer i mange forskellige materialer, men er som en af få producenter også leveringsdygtige i netop fittings i rødgods:
”Vi oplever, at flere og flere henvender sig til os, fordi de har oplevet korrosion af rustfri stålrør og nu gerne vil bruge fittings i rødgods,” fortæller Tommy Høgfeldt, teknisk manager hos Viega.
”Viega har rødder i Tyskland, hvor man i varmeindustrien traditionelt har været imod at bruge messing, og derfor begyndte vi allerede i 1989 at producere i presfittings i rødgods. Det var også en konsekvens af, at vi i midten af 1980’erne var begyndt at se de første korrosionsskader i Tyskland, mens man herhjemme først blev opmærksom på problemer i begyndelsen af 00’erne.”
Men udviklingen slutter ikke her. Snart skifter Viega betegnelsen ”rødgods” i sine produktlinjer ud med ”siliciumbronze”[2], der korrosionsmæssigt har de samme egenskaber som rødgods/siliciumbronze.
Både rødgods og siliciumbronze er kobberlegeringer, og det er netop kobberindholdet, der gør, at rødgods, og fremover også siliciumbronze, er et langt mere korrosionssikkert materiale.
Den sikre løsning
At fittings af rødgods til rør af rustfrit stål kan medvirke til at undgå visse former for korrosion, kan Asbjørn Andersen, specialist i korrosion hos FORCE Technology, nikke genkendende til:
”Helt overordnet set anser vi hos FORCE både rødgodsfittings og rustfri presfittings som gode løsninger, men fittings i rødgods kan være en sikrere løsning, hvis man vil undgå spaltekorrosion.”
Ifølge Asbjørn Andersen skal man dog være særligt opmærksom på netop kobberindholdet i rødgodsfittings, når det gælder ældre installationer, hvor der er anvendt rør i galvaniseret stål. Rødgods afgiver nemlig en smule kobber i vandet – ikke noget, der nærmer sig de sundhedsmæssige grænseværdier, men nok til at det kan ødelægge galvaniserede rør.
Selv om det hos Viega er erfaringen, at ældre installationer ofte har en tyk kalkbelægning på op til en hel centimeter, og at kobber-ionerne derfor i de fleste tilfælde ikke vil kunne nå ind til selve røret, er konklusionen fra Asbjørn Andersen og FORCE Technology klar:
”I ældre installationer er der tit brugt rør i galvaniseret stål, og hvis man skal ind og reparere på dem, anbefaler vi ikke rødgods. Men i nyere installationer er rødgodsfittings den sikrere løsning. Især hvis man tidligere har oplevet problemer med spaltekorrosion,” afslutter Asbjørn Andersen.
Faktaboks 1:
3 gode råd til at undgå korrosion
- Dimensionér korrekt
Det kan være fristende at dimensionere rørene på cirkabasis, men hvis rørene bliver for store, er der større flader til bakterievækst, der i sidste ende fører til korrosion.
- Undgå døde ender
Rørstrækninger uden forbrug er lig med manglende udskiftning i vandet, og det er guf for bakterierne. Korrekt anlægsopbygning er vigtigt.
- Brug presfittings i rødgods eller siliciumbronze
Presfittings af rødgods eller siliciumbronze giver på grund af legeringens kobberindhold øget bestandighed mod spaltekorrosion i rør af rustfrit stål.
Faktaboks 2:
3 hovedårsager til bakterievækst i installationer
- Brug af uegnede materialer til opretholdelse af drikkevandshygiejnen.
- Lav vandcirkulation, som forårsager stagnation, og suboptimal dimensionering af selve installationen
- Vandtemperaturer mellem 20°C og 50°C.
Faktaboks 3:
Om spaltekorrosion
- Spaltekorrosion skyldes en lokal nedbrydning af den beskyttende hinde, der dannes, når stål legeres.
- Spaltekorrosion finder sted i spalter, porer og andre steder med manglende væskeudskiftning.
- Risikoen for spaltekorrosion stiger i vandmiljøer med høj kloridkoncentration, høj temperatur og lav pH.
[1] Den Store Danske Encyklopædi
[2] 4MS Composition List of Accepted Metallic Materials, afsnit 15.3.2 – december 2017
