Systemteknik
Profipress
Materiale, rørdimensionering og installation er afgørende faktorer for vedvarende opretholdelse af drikkevandskvaliteten. Det krav opfylder det komplette Profipress system med et omfattende udvalg af presfittings af både kobber og rødgods i dimensionerne 12 til 108 mm til næsten alle former for byggeri.
Koldtvandssystemer
Monteringsenheder til vandmålere: Vandmåleren indbygges nemt i drikkevandsledningen med en integreret Easytop afspærringsventil. Det er en klar fordel, som giver bedre hygiejne og større sikkerhed.
Alle dele, der er i kontakt med drikkevandet, består af korrosionsbestandigt kobber eller rødgods.
Vandfilter med overgangsforskruning: Vandfilteret kan let tilsluttes direkte med Profipress. Dertil er der en perfekt overgang fra pres til forskruning.
Easytop systemets afspærringsventiler af rødgods eller rustfrit stål med prestilslutning.
Profipress XL-fittingen presses hurtigt med de kendte Viega presværktøjer (Pressgun 5).
Varmtvandssystemer
Cirkulationssystemer: Med Viega Smartloop Inliner-systemet – bestående af en fleksibel cirkulationsledning inde i stigstrengen – opnås en løsningen der reducerer installationsomkostningerne, sparer plads og energi samt sikrer mere stabil temperatur i hele stigrøret. Smartloop Inliner-systemet er kompatibel med Profipress og Easytop cirkulationsventil.
Tilslutning af varmtvandsbeholder: Viega tilbyder mange forskellige overgangsforskruninger med prestilslutning – derved er overgangen fra varmtvandsbeholderen til presforbindelsesteknikken intet problem.
Demonterbar trykprøvestuds: Den praktiske trykprøvestuds er skruet på prestilslutningen. Ved at løsne forskruningen kan den bruges så mange gange, man ønsker det. Kun pakningerne skal udskiftes fra tid til anden.
Pålidelige grænseflader
Armaturholder: Lydisolerede vægfittings og en integreret Silenta lydabsorber minimerer støjgener og er dermed bedre egnet til installationer i boliger.
Tilslutning til fleksible rørsystemer: Viega tilbyder et stort antal Profipress-adaptere med prestilslutning, som giver hurtigere og mere ukompliceret forbindelse til Viegas kunststofsystemer.
Installationsvægge: Viegas systemintegration gør det også muligt at forbinde Profipress rørsystemet med vores installationsvægge, cisterner, urinaler og håndvaskelementer.
Illustration ovenfor: Et vandfilter kan tilsluttes direkte med Profipress ved hjælp af en overgangsforskruning med prestilslutning.
Illustration ovenfor: Varmtvandsinstallation med Profipress rørsystem i kobber.
Sanpress Inox
Sanpress Inox er en fleksibel brugsvandsløsning, der er egnet til alle sanitære systemer og sikrer god drikkevandshygiejne. Der findes mange forskellige løsninger til drikkevandsinstallationen. For eksempel til interne cirkulationsledninger med Smartloop Inliner-systemet, der forbedrer hygiejnen i drikkevandsinstallationen.
Komplet system for maksimal sikkerhed i drikkevandsinstallationen
Sanpress Inox-rørene består af højtlegeret rustfrit stål og fås – som alle andre komponenter i systemet – i dimensioner fra 15 til 108 mm. Systemet udnytter Viegas pålidelige V-pres-forbindelsesteknik og giver dermed den højeste komfort og sikkerhed ved montering – også på vanskeligt tilgængelige steder. Presforbindelsens overlegenhed skyldes den lynhurtige, nemme montage samt Viegas lækageindikator, SC-Contur.
Sanpress Inox pressystemet fuldendes i kombination med Easytop afspærringsventiler. Rørsystemet kan fx anvendes på sygehuse, hvor det både er muligt at foretage kort- og langtidsdesinficeringer. For vejledning omkring kloring anbefales det at kontakte Viega for at sikre systemets levetid.
Nikkelfrit Sanpress-rør
Det rustfri stålrør af materialet EN 1.4521 er et korrosionssikkert kvalitetsprodukt. Materialet giver høj sikkerhed i drikkevandsinstallationer – også på lang sigt, hvor korrosionsbestandigheden hjælper med at opretholde vandkvaliteten.
Røret består af en kombination af titan og niobium samt et forhøjet molybdæn-indhold, der begge sikrer bedre korrosionsbestandighed. Sidstnævnte ses tydeligt ved en PREN-værdi på 24.1 mod 23.0 for standardrør uden forhøjet molybdæn-indhold. EN 1.4521-røret fremstilles desuden med en moderne lasersvejsningsmetode uden svejsetilsætningsstoffer og har derfor en meget lille svejsesøm.
Viega Sanpress rørsystem tilbyder også rør af det velkendte materiale EN 1.4401. Dette rør har et forhøjet molybdæn-indhold i forhold til standarden og har derfor, som EN 1.4521, også en forhøjet PREN-værdi på 24.1.
Illustration ovenfor: Fremspring kan overvindes med overbøjninger. Det sparer tidskrævende bøjning af rørafsnit.
Sanpress
Når det handler om drikkevandshygiejne og høj korrosionssikkerhed, kommer man ikke uden om rødgods. Kombinationen af Viegas rødgodsfittings og Sanpress Inox rør i rustfrit stål giver maksimal sikkerhed og fleksibilitet.
Sanpress presfittings fås i dimensionerne 12 mm til 108 mm og har gode strømningsforhold. I forbindelse med renovering kan Sanpress systemet nemt kombineres med andre materialer og takket være den sikre V-pres forbindelsesteknik forarbejdes lynhurtigt med den kendte og meget pålidelige lækageteknologi SC-Contur.
Nem tæthedsprøvning
Den genanvendelige Viega trykprøvestuds til tæthedsprøver gør det nemt og hurtigt at afprøve ledningsafsnit uden stort monteringsarbejde. Komponenten fås i dimensionerne 12 til 54 mm og har som standard en KFE-hane, som prøveafsnit kan lukkes midlertidigt kan lukkes med.
De korrosionsbestandige Sanpress-rør
Det rustfri stålrør af materialet EN 1.4521 er et korrosionssikkert kvalitetsprodukt, som i forbindelse med drikkevandsinstallationer sørger for sikkerhed på lang sigt, hvad angår korrosionbestandighed og opretholdelse af vandkvaliteten. Sanpress røret EN 1.4521 fremstilles med en moderne lasersvejsningsmetode uden svejsetilsætningsstoffer. Denne metode medfører en meget lille svejsesøm. Røret profiterer desuden af den kombinerede stabilisering med titan og niobium, som fører til en forøget bestandighed og med et forhøjet Molybdæn indhold sikres en forhøjet korrosionsbestandighed som tydeligt ses ved en PREN Værdi på 24.1 mod 23.0 for standardrør uden forhøjet Molybdæn indhold.
Viega Sanpress rørsystem har også rør af det velkendte materiale EN1.4401. Også dette rør har et forhøjet Molybdæn indhold i forhold til standarden og har derfor som EN 1.4521 en forhøjet PREN værdi på 24.1.
Når disse materialer kombineres med Sanpress fittings, opnår Sanpress systemet en unik korrosionsbestandighed og drikkevandshygiejne, da Viega kun anvender rødgodsmaterialer, der er på 4MS-positivlisten og samtidig opfylder alle de nordiske krav.
Billede foroven: Sanpress montageenheden til membran-ekspansionsbeholdere sørger for gennemstrømning af tilslutningsstedet.
Raxofix
Raxofix er et innovativt, tryktabsoptimeret AluPex system til drikkevands- og varmeinstallation. Det er særligt fordelagtigt, på grund af det reducerede tryktab og forbedrede flowkapacitet, god hygiejne og nemme montering. Raxofix fås i dimensionerne 16 til 63 mm.
Minimalt tryktab
Høj drikkevandskvalitet kan blandt andet sikres ved lav stagnation i rørledningerne. Risikoen for stagnation kan mindskes med serie- eller cirkulationsledninger. Men Viega Raxofix har mere at byde på. På grund af de lave zeta-værdier (modstandstal) øges flowkapaciten og Raxofix fittingen sikrer dermed et minimalt tryktab helt hen til det sidste tappested. Det giver bedre brugerkomfort og vandkvaliteten bevares ved konstant udskiftning og takket være den mindre rør-dimensionering på 16 mm minimeres stagnationen. Endvidere er der meget lav risiko for korrosion, da alle fittings er af materialet siliciumbronze, og da der ikke anvendes støttebøsninger.
God formstabilitet – høj fleksibilitet
Raxofix rør er også det, man kalder multilayer-rør. Det er formstabile rør i god kvalitet, som består af et indvendigt PE-Xc-rør, et aluminiumslag og et PE-Xc-yderrør. Den gode formstabilitet sikres med den kraftige udførelse af det indvendige PE-Xc-rør.
Desuden er rørene nemme at bøje manuelt i små dimensioner, men er samtidig yderst knækresistente og holder til de højeste tryk og temperaturer, som kræves af standarderne for netop multilayer-rør.
Monteringsvenlige og fabriksisolerede rør
For at sikre god drikkevandshygiejne og spare energi er Raxofix-rørene fabriksisolerede, så du slipper for at isolere rørene efter monteringen. De fås både i beskyttelsesrør (rør-i-rør-system) med 9 mm cirkulær isolering samt med 100 procent exzentroflex-isolering for at opfylde kravene i den tyske energispareforordning (EnEV).
Det er nemt at lave overgange fra rørsystemer af metal (fx Profipress eller Sanpress Inox) til polybuten-rør. På grund af det store udvalg af overgange kan du ubegrænset kombinere Viegas mange forskellige rørsystemer.
Til Raxofix systemet hører også Easytop kuglehaner med prestilslutninger. De kan leveres som standard i alle dimensioner og i meget forskellige udførelser af tilslutninger.
Illustration ovenfor: Easytop kuglehane i DN 20 isoleret i henhold til ENEV med selvholdende isoleringsskal i kombination med rørsystemet Raxofix, der er fabriksisoleret fra fabrikken.
Illustration ovenfor: Viega Raxofix rørsystem til drikkevandsinstallationen.
Illustration ovenfor: Raxofix bøjning, der er hydraulisk optimeret for at minimere strømningsmodstande, og som sikrer maksimal flowkapacitet.
Illustration ovenfor: Høj monteringskomfort og op til 30% tidsbesparelse: Med Raxofix bortfalder kalibreringen
Combi PB
Viegas Combi PB rør og koblingsdåse til indbygning er den perfekte løsning til drikkevands- og varmeinstallationer.
Røret er enormt fleksibelt takket være materialet polybuten. Det betyder også, at det er nemt at installere i beskyttelsesrør og lige så nemt at udskifte ved reparation, renovering eller vedligeholdelse. En anden fordel, som gør Viega Combi PB-røret nemmere at montere og transportere, er det nye materiale, som er 20 procent lettere end almindelige rør.
Koblingsdåsen til indbygning er nem at montere – ingen løsdele, ingen kalibrering og intet behov for at bruge værktøj. Den transparente fod på koblingsdåsen gør det samtidig nemt at inspicere den korrekte indstiksdybde. Da koblingsdåsen er formonteret med en trykprøvningsprop, er det muligt at trykprøve Viega Combi PB røret umiddelbart efter installation.
Afmærkning og indstik i pushfitting - en tidsbesparende arbejdsgang. Koblingsdåsen er monteret med en korrosionssikker rødgodsfitting og formonteret med en trykprøvningsprop.
Fleksibel og skræddersyet installation
Det nye Viega Combi PB rør med iltspærrer fås i forskellige udførsler både med og uden beskyttelsesrør samt med yderligere 9 mm lyddæmpende isolering. På den måde får du den rigtige løsning til den rigtige udfordring – ikke kun til brugs- og drikkevandsinstallationer, men også til varmeinstallationer.
Billede foroven: Koblingsdåsen monteres let uden anvendelse af værktøj eller kallibrering.
Billede foroven: Afmærk og stik ind i pushfitting - en tidsbesparende arbejdsgang. Koblingsdåsen er monteret med en korrosionssikker rødgodsfitting og formonteret med en trykprøvningsprop.
Smartloop Inliner
Normalt lægges der i forbindelse med varmtvandsforsyning en cirkulationsledning parallelt med varmtvandsledningen i skakten. Smartloop Inliner-teknikken er et smart alternativ til dette. Det sparer både udgifter og energi ved hjælp af en fleksibel cirkulationsledning, som lægges ind i stigledningen.
Inliner varmtvandscirkulation
Med Smartloop Inliner-teknikkens rør-i-rør-princip føres frem- og returløbet sammen i ét rør. Det er dermed ikke nødvendigt at have en separat ledning til cirkulationsvandet. Herved reduceres installationsudgifterne, mens man også sparer plads og energi, fordi varmetabet er reduceret med 20-30 procent. Sammenlignet med konventionelle cirkulationssystemer falder temperaturen i stigrørsområdet ikke kontinuerligt i strømningsretningen ved Smartlopp-Inliner varmtvandscirkulation.
Fordelene ved Smartloop Inliner-teknikken:
- Pladsbesparelse (små installationsskakter)
- Færre kerneboringer
- Lavere installationsomkostninger
- Omkring 20 procent sparet på arbejdstid og materialer i forbindelse med isolering, fastgørelse, brandsikring og lydisolering
- Varmetabet mindskes med 20-30 procent
- Mindre cirkulationspumper
Illustration ovenfor: Fordele ved den interne cirkulationsledning: Mindre varmetab, nemmere montering og færre udgifter til rørisolering i henhold til EnEV og brandsikringsforanstaltninger i loftgennemføringen.
Illustration overfor: Smartloop Inliner-teknik: Cirkulationssystemet fra Viega med intern cirkulationsledning.